Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Jule-TV
december 2019
Vi ser fjernsyn
sammen med andre
Næsten halvdelen af alt fjernsyn i julen bliver set sammen med andre. Og vi ser i gennemsnit en halv time mere fjernsyn om dagen end resten af året.

Sidste år sad alle danskere over tre år i gennemsnit 28,5 timer sammenlagt foran fjernsynet i tidsrummet fra den 23. december til og med nytårsdag, fremgår det af Seer-Undersøgelsen fra Kantar.

– Det svarer til en halv times ekstra TV pr. dansker pr. dag i julen i forhold til resten af året, forklarer teamleder Henrik Gregor Knudsen fra DR Medieforskning. – Hvor der i de senere år har været en tendens til, at mere fjernsyn bliver set alene, så skiller julens fjernsyn sig nemlig ud ved, at mange ser det i selskab med andre.

Mere tid – også i dagtimerne

Gregor Knudsen mener, at det på mange måder giver god mening, at TV-seningen i juleugen er højere, og at en større andel af TV-sening foregår sammen med andre. Mange har nemlig fri hen over julen og samles med familien. Og i dagtimerne har de tid til at se mere TV end normalt.

– Der er en slags hønen og ægget-effekt over seertallene, siger han, – for TV-stationerne tager bestik af den højere samsening og sender derfor typisk programmer, der egner sig til at blive set sammen med andre. Det kan for eksempel være "Den store jule- og nytårsbagedyst", "Disneys juleshow", "Året, der gik" og Dronningens nytårstale.

Kilde: DR Kommunikation

Gå tilbage


I julen ser vi mere fjernsyn sammen med andre, end vi gør resten af året. Derfor sender TV-stationerne typisk programmer, som egner sig til at blive set sammen. Det kan for eksempel være "DR"s Store Juleshow" – her med MC Einar (foto Agnete Schlichtkrull).
Klik for større billede

Julen er ikke bare hjerternes, men også fjernsynets helt store fest.

I juleperioden foregår knap halvdelen – eller 47 procent – af TV-seningen i selskab med en eller flere andre. Resten af året er det tilsvarende tal 36 procent.

Henrik Gregor Knudsen, teamleder i DR Medieforskning


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+