Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Jens Brixtofte fortsætter succesen
november 2019
Årets reklamefilm
har rod i 1980'erne
Melodi Grand Prix-hittet Video Video fra 1982 blev i foråret til Vito Vito i en reklamefilm for Mercedes-Benz – med den nu 63-årige sanger Jens Brixtofte i front. Det solgte biler. Og har nu sikret titlen som Årets Markedsføringskampagne.


Finn Nesgaard

Vi er mange der har Video Video med i vores musikhukommelse fra 1980'erne, og det skyldes ikke kun, at sangeren Jens Brixtofte var bror til den kendte, men også ganske berygtede farumborgmester Peter Brixtofte. Sangen i sig selv havde simpelthen ørehængerkvalitet. Og det er denne kvalitet, som er medvirkende til, at Mercedes-Benz' reklamefilm, hvor man har udskiftet Video Video med det lige så velklingende Vito Vito, nu er centrum i Årets Markedsføringskampagne ved Autoaward 2019.

Vinderpladsen skyldes nok også, at Jens Brixtofte stadig er den medrivende sanger, og at der er masser af socialt indhold i både sang og film. Det her er ikke bare en reklamefilm!

Og så tæller det naturligvis også med, at salget af Mercedes-Benz' Vito varebiler steg med 15%, da reklamekampagnen kørte.

– Forhandlerne melder tilbage, at nye kunder, der ikke tidligere har kørt Mercedes, kommer for at se og prøvekøre en "Vito-Vito", siger Lars van het Erve, Head of Marketing Operations, Vans, Mercedes-Benz Danmark

Det er TBWA\Copenhagen, der er reklamebureauet bag kampagnen, som ud over online-videoen også omfattede bannere, tv-reklame, annoncer, direct mail som lyd-kort, demobil-dekoration med mere. Det var en mere taktisk orienteret kampagne, men stadig med afsæt i sangen.

Se filmen her.

Kilde: Dansk Markedsføring.


Gå tilbage


Mercedes-reklamen, hvor Jens Brixtofte har genindspillet Grand Prix-hittet Video Video som Vito Vito, er kåret som Årets Markedsføringskampagne 2019 (foto fra Youtube).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+