Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Stranger Things OneStep2
Maj 2019
Polaroid samarbejder
med Netflix
Denne sommer kommer den tredje sæson af Netflix' successerie Stranger Things. Polaroid Originals har sammen med seriens skabere produceret en specialudgave af OneStep2-kameraet samt en specielt designet film, der vender alt på hovedet.

Det særlige ved den nye udgave af Polaroids selvfremkaldende film er, at det enkelte billede får en særlig ramme, som relaterer sig til Stranger Things filmene. Der er i alt 16 forskellige rammer, og da der er otte billeder i filmpakken, så føles det ret tilfældigt – og overraskende – hvilken ramme det enkelte billede får.

Den specielle udgave af kameraet er skabt i tv-seriens ikoniske røde og blå farver og med et Polaroid-logo vendt på hovedet. Det indbyder og inspirerer til at tage kreative, sjove og lidt skøre billeder, ikke mindst i kombination med den specielt designede film.

Det ægte papirbillede

Præcis som det originale Polaroid OneStep kamera fra 1977 kan den nye OneStep2 Stranger Things Edition fange uforglemmelige minder på selvfremkaldende papirbilleder, som man straks kan dele med familie og venner. Og der er jo en særlig ægthed over den slags billeder, fordi man kan holde dem i hånden.

Den nye version af OneStep2 er teknisk set opdateret med et objektiv med fast fokus, en kraftfuld indbygget flash, USB-opladning af batteriet og selvudløser. Batteriet holder op til 60 dage, og objektivet giver et skarpt billede fra 61 cm til uendeligt, hvilket er velegnet til selfies. Kameraet fungerer med den nye generation af Polaroid Originals i-Type og 600 instant-film. Og med den nye, tidsbegrænsede Stranger Things-film, hvor billederne kommer ud med forskellige grafiske udtryk på rammen. Motiverne strækker sig fra 1985 i Hawkins til Scoops Ahoy i byens nye Starcourt Mall og tilbage til Joyce Byers stue med blinkende lamper.

Pris og levering

Kamera og film kom i handelen den 6. maj 2019 hos udvalgte forhandlere.

Polaroid Originals OneStep2 Stranger Things Edition kameraet koster 1.100 kroner inkl. moms.

Polaroid Originals Stranger Things Limited Edition filmpakken med 8 billeder koster 150 kroner inkl. moms.

Gå tilbage


Det klassiske instantkamera, Polaroid Originals fås nu i en særlig OneStep2 Stranger Things Edition, som er vendt på hovedet! Og man kan i en tidsbegrænset periode få en Stranger Things-film med et rammedesign, der ikke er af denne verden.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+