Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

TV-boksen OnePlace
November 2018
Canal Digital
udvider med Netflix
I marts i år lancerede Canal Digital TV-boksen OnePlace, som er baseret på Googles Android platform. Nu udbygges indholdet fra Canal Digital og Google med Netflix.

Canal Digital er som udgangspunkt leverandør af TV-indhold via satellit. Men udviklingen går i retning af streaming over internettet, og OnePlace boksen har derfor en effektiv internetforbindelse, som bl.a. giver adgang til over 30.000 film. Det er denne service, som nu udbygges med Netflix.

– Vi har lovet kunderne, at vores tilbud vil omfatte det bedste og mest relevante indhold, siger Tone Krohn Clausen, produkt- og digitaldirektør i Canal Digital. – Ved at udbygge vores tilbud med Netflix får kunderne adgang til endnu flere serier og film...

Hos Netflix EMEA er man glade for samarbejdet – ikke mindst fordi Canal Digitals platform understøtter 4K og HDR, og Netflix-indholdet derfor kan ses i den bedst mulige billedkvalitet.

Endnu flere muligheder

Canal Digital har senest udvidet antallet af film og serier i streamingtjenesten, samt lanceret muligheden for at downloade indhold til mobil og tablet. I forbindelse med lanceringen af Netflix foretager Canal Digital også en opgradering af TV-oplevelsen med blandt andet forbedret søgning på tværs af Canal Digitals TV-platform.

– Lokalt indhold udgør en grundpille i vores TV-tilbud og rangerer blandt det der bliver set mest, siger Krohn Clausen. – Via OnePlace platformen får man adgang til Googles univers af apps, spil og tjenester. Og nu får man så også adgang til Netflix.

Opgraderingen af OnePlace med Netflix og den forbedrede søgning sker automatisk hos kunder, som har deres boks koblet til internettet. Udrulningen starter i uge 45.

Gå tilbage


Netflix er en populær tjeneste i Danmark. Den kommer nu som et supplement til de i forvejen ca. 30.000 titler, som Canal Digital har i sin streamingtjeneste. Den første Netflix måned er gratis.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php