Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Info om bredbåndsdækningen
Oktober 2018
Energistyrelsen
udvider mulighederne
Energistyrelsen har udviklet en ny funktion på tjekditnet.dk, så eksempelvis boligportaler nu kan indeholde information om bredbåndsdækningen sammen med de øvrige relevante boligoplysninger.

Tjekditnet.dk er den eneste hjemmeside, hvor forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder kan se alle informationer om den danske bredbåndsdækning. Her kan man søge efter, hvilke muligheder der er for fastnetbredbånd på en adresse, samt få information om hvilke hastigheder der udbydes.

Men allerede ved lanceringen i 2015 kom der ønsker frem fra virksomheder, som gerne ville kunne implementere informationerne i deres eget it-miljø, herunder på egen hjemmeside. Energistyrelsen har derfor udviklet en såkaldt API-funktion, som giver denne mulighed.

Læs mere om, hvordan man kommer i gang med at anvende funktionen på tjekditnet.dk.

Gå tilbage


– Adgang til en god bredbåndsforbindelse betyder meget for danskerne, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt. – Med den nye funktion bliver det nemmere for eksempelvis boligportaler at give boligkøbere overblik over bredbåndsdækningen på linje med andre relevante boliginformationer.
Klik for større billede

Fakta om Energistyrelsen

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation, samt håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører i den forbindelse løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php