Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Medieforskning
Juni 2018
De unge bruger
mere tid på DR
I januar 2017 lancerede DR Medieforskning i samarbejde med Kantar Gallup den såkaldte "360 graders-undersøgelse". Den gav for første gang lytter- og seerinformation på tværs af DR's platforme. Og den viser fremgang på en række områder i sammenligning med året før.

Den nye 360 graders undersøgelse viser, at befolkningen generelt bruger mere tid på DR i dag end for et år siden.

I første kvartal af 2017 brugte vi danskere nemlig i gennemsnit 176 minutter dagligt på DR, og nu et år senere er dette tal vokset til 185 minutter. Det er brugen af DR's digitale tilbud, der er vokset mest på tværs af målgrupper.

Væksten var størst blandt de unge, til trods for at der generelt er hård international konkurrence om netop denne målgruppes medieforbrug, og til trods for at flere og flere af de unge fravælger det klassiske tv-apparat. Helt konkret så tilbragte de 15-31-årige 105 minutter om dagen i selskab med DR i første kvartal af 2018 mod 97 minutter i samme periode sidste år.

De 15-24-årige

Mest markant er stigningen i den yngre del af den unge gruppe – dvs. de 15-24-årige. Her er der ifølge de unges oplysninger sket en stigning på næsten 50 procent. Der er dog tale om en mindre svargruppe i undersøgelsen, og usikkerheden er derfor større.

Den øgede opmærksomhed fra de unge kan også ses i DR's årlige måling af befolkningens syn på DR. I 2016 var det nemlig 43 procent af de 15-24-årige, som mente at DR var deres vigtigste medieudbyder, mens det i 2018 var 49 procent.

Skred i mediebrugen

DR's mediedirektør, Henriette Marienlund, understreger dog, at trods de gode takter så er DR stadig langt fra at have løst udfordringen med de unge.

– Der er tegn på, at vi gør noget rigtigt, siger hun. – Men der er jo et kæmpestort skred i gang i mediebrugen, og de unge går i spidsen. Det løser vi kun, hvis vi er i stand til at bygge videre på de erfaringer, vi har høstet i de seneste år.

Gå tilbage


DR3"s programmer er nogle af de mest streamede på DRTV. Lige nu er det blandt andet programserien "Petra får en baby", som er meget set.
Klik for større billede

Fakta

  • "360 graders-målingen" gennemføres af Kantar Gallup for DR.
  • Den adskiller sig fra de mediespecifikke målinger ved, at den ikke er elektronisk registreret, men baseret på de adspurgtes egen oplysning om deres mediebrug.
  • Der spørges 1.000 personer om måneden vedr. deres brug af radio, tv og net.
  • "360 graders-målingen" er den eneste, som måler brugen på tværs af platforme.


  • > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

    sojle.php