Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Fremtidens universitet
Maj 2018
Nu får bøgerne konkurrence
Syddansk Universitet vil bruge op imod et tocifret millionbeløb på at skabe fremtidens universitetsuddannelse. Det bliver noget med lyd og billede, for moderniseringen tager udgangspunkt i journalist-uddannelserne.

Baggrunden for SDU's uddannelsesprojekt er, at behovet for viden og kompetencer ændrer sig radikalt i disse år, samtidig med at den teknologiske udvikling giver mulighed for helt nye læringsformer og formater. Grundprincipperne for den nye form for universitetsuddannelse på SDU bliver "anyone", "anywhere" og "anytime", og dermed bliver den traditionelle forelæsning skubbet endnu mere i baggrunden.

– Vi skal finde den model, som vil gøre universiteter i stand til at løfte danskere og også meget gerne resten af verden mod nye videns- og færdighedshøjder, siger rektor Henrik Dam fra Syddansk Universitet. – Og det gælder uanset om de studerende så er 25 eller 60 år...

At tænke stort og vildt

Det bliver journalist-uddannelserne på SDU, som skal udvikle og afprøve den nye prototype for fremtidens uddannelse.

– Vi har fået til opgave at tænke stort og vildt, og det vil vi gøre, siger Peter Bro, leder af SDU's journalist-uddannelser. – Vi skal lære af de bedste rundt om i verden, og derefter skal vi selv tænke videre med det mål, at vi både skal styrke ånd og hånd hos danskerne. Vi er allerede i gang med at afprøve nye lærings-, færdigheds- og træningstilgange, og her på journalist-uddannelserne ved vi bedre end mange, hvad man kan med de nye medier, så det giver god mening at starte netop her.

Digitale kursusforløb

En af overvejelserne går på, at uddannelserne skal kunne fungere samtidig med, at studerende har hel- eller deltidsansættelse. Og så vil man skabe et af verdens bedste digitale kursusforløb med snesevis af såkaldte nano-undervisningsmoduler, som kan tages på helt ned til 5 minutter – og gerne via en mobil, mens den studerende er på farten.

Der skal skabes nye læringsrum til kreativ løsning af væsentlige samfundsudfordringer. Og der skal arbejdes med nye pædagogiske lærings-former, som vil give de studerende aha-oplevelser.

Gå tilbage


Lyd, video og nye medier er sat i centrum i Syddansk Universitets arbejde med at skabe fremtidens form for universitetsuddannelse. Der er afsat op imod et tocifret millionbeløb til projektet, som tager udgangspunkt universitetets journalist-uddannelser.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php