Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Kristian Glahn
April 2018
Han tilbyder
uafhængig AV-rådgivning
Efter nogle år som direktør i Danmon Business Solutions har Kristian Glahn nu etableret sin egen konsulentvirksomhed under navnet EnCollab.

– Efter længere tids modne overvejelser har jeg valgt at forlade min stilling som direktør i Danmon Business Solutions og bruge mine mange års erfaring indenfor AV til at starte et nyt konsulenthus, siger Kristian Glahn, der har arbejdet mere end 25 år i AV-branchen, heraf år 10 som selvstændig og senere i en række ledende roller som bl.a. teknisk direktør og driftsdirektør i danske AV-virksomheder.

Hans nyetablerede konsulenthus EnCollab vil både være en strategisk og teknologisk parter for virksomheder, der skal i gang med AV-teknologiske investeringer.

– Udgangspunktet er ikke ren AV-teknisk rådgivning, men at tage afsæt i implementeringen af AV-løsninger som et strategisk værktøj, der bruges aktivt til udvikling af samarbejde, kommunikation og identitet, forklarer han. – EnCollab vil simpelthen sikre, at virksomhederne zoomer ud før de zoomer ind, så de kommer til at foretage tilvalg og fravalg på et oplyst grundlag.

– På den måde vil vi tilbyde rådgivning i alle faser af processen med design, anskaffelse og implementering af intelligente AV-systemer, videokonference og visuelle kommunikations- og samarbejdsløsninger.

Internationale erfaring

Kristian Glahn har en lang årrække været aktiv i den internationale brancheforening InfoComm, nu AVIXA, med hovedsæde i USA, hvor han løbende deltager som medlem i en række rådgivende udvalg og arbejdsgrupper. Han har i to år siddet som formand for AVIXAs europæiske råd og er i dag medlem af AVIXAs styrekomite for internationale standarder.

Gå tilbage


Kristian Glahn har forladt Danmon og startet AV konsulenthuset EnCollab, som tilbyder rådgivning i forbindelse med design, anskaffelse og implementering af intelligente AV-systemer, videokonference og visuelle kommunikations- og samarbejdsløsninger (foto Martha Fjeldmose).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php