Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Virtual reality
Marts 2018
Ny teknologi giver
demente gode minder
En række aktører indenfor teknologi- og sundhedsområdet har i fællesskab testet en ny tilgang til demensbehandling – med den danske sangskat og DR PigeKoret i hovedrollen.

Demens-projektet er baseret på virtual reality, og det startede som en kollektiv innovationsproces i efteråret 2017. Ud over DR og DR PigeKoret omfatter det partnere som B&O, VR-virksomheden TakeawalkVR, Kolding Kommune og Ryetbo Plejehjem i Værløse. Det fælles udgangspunkt for projektet har været ønsket om at lade den nyeste teknologi løfte et bredere, menneskeligt ansvar – med afsæt i en fælles, kulturel klangbund.

Projektet resulterede i et samarbejde, hvor firmaet TakeawalkVR, der i forvejen arbejder med virtual reality i demensbehandling, og DR i fællesskab har testet den nye teknologi på en række demenspatienter på plejehjemmet Ryetbo i Værløse. Her blev optagelser med DR PigeKoret kombineret med en række personlige billeder, så hver enkelt patient kunne opleve de velkendte, danske sange i samspil med konkrete minder fra deres eget liv.

Brugen af VR-teknologien gav de demente en stærk oplevelse af at være omsluttet af musikken – og dermed var vejen banet for en mere umiddelbar, følelsesmæssig reaktion i forhold til de traditionelle formater som eksempelvis radio og TV.

Øget livskvalitet

– Vores forsøg med virtual reality-platformen viser, at den nye teknologi kan medvirke til at øge dementes livskvalitet, siger Jesper Roy fra TakeawalkVR. – Mange bliver mere talende og deltagende når de prøver VR-platformen – vi har endda set at demente, som ellers er ved at miste deres sprog, bliver i stand til at samtale og kommunikere mere sammenhængende. Det giver en glæde i øjeblikket og oplevelsen af at lykkes i en social sammenhæng.

Gå tilbage


Det vakte både glæde, genkendelse og bevægelse hos de demente testpersoner på Ryetbo Plejehjem, da de fik mulighed for at opleve DR PigeKoret i virtual reality (foto: DR).
Klik for større billede

Optagelserne med DR PigeKoret og dirigent Phillip Faber er lavet i et særligt virtual reality-format, som omfatter såkaldt 360 graders lyd i kombination med billeder fra den dementes eget liv. På den måde virker sangen og musikken ekstra "virkelig" (foto DR).
Klik for større billede

Fakta om demens-projektet

Hvem: B&O, TakeawalkVR, DR Kor & Orkestre
Hvad: To optagelser med DR PigeKoret er blevet testet på demenspatienter
Hvor: Ryetbo Plejehjem i Værløse
Hvad nu: Efter de første forsøg med VR-optagelser af DR PigeKoret vil partnerne fortsætte samarbejdet med en række nye optagelser, som vil blive stillet til rådighed for danske plejehjem.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php