Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Fremtidens TV-univers
Februar 2018
Canal Digital satser
på Android TV
Canal Digital er kendt som leverandør af satellit-TV, og dermed af den bedst mulige TV-kvalitet. Men flow-TV er under pres, og derfor kommer man nu med en helt ny platform, baseret på den åbne Android TV standard.


Finn Nesgaard

– Nu gør vi noget, vi aldrig har gjort før, siger Ragnar Kårhus fra Canal Digital. – Vi går fra et lukket indholdsunivers, hvor kunderne udelukkende kan se det indhold vi selv gør tilgængeligt, til næste generations indholdsunivers, baseret på det åbne økosystem Android TV.

– Vi kalder det nye univers for OnePlace, og det er ikke bare en opgradering eller en ny boks – det er en fremtidsorienteret teknologi, som er i konstant udvikling, og som giver adgang til både lineært og streamet indhold. Allerede i dag giver OnePlace adgang til 28.000 titler, og hver eneste dag kommer der 1.000 timers nyt indhold.

– Android TV er som sagt en åben platform, og vi regner faktisk med, at der hver eller hver anden måned vil komme en opgradering af OnePlace boksens software!

Nem at bruge

Ragnar Kårhus fremhæver også, at OnePlace er usædvanligt nemt at bruge. Det skyldes bl.a. at fjernbetjeningen har stemmestyring, så man kan tale til den i stedet for at indtaste sine ønsker. Og at OnePlace selv kommer med kvalificerede forslag til det næste man skal se, baseret på de hidtidige valg.

Der er dog ikke tale "artificial intelligence", hvor forslagene også er inspireret af eksempelvis hvordan vejret er udenfor, hvordan den politiske situation er på Christiansborg, hvilke varer man tidligere har søgt på internettet, hvilken musik man har hørt på sin smartphone – og måske dødsfald i kongefamilien. Men det kommer jo nok...

Forretningsmodel under pres

Oprindeligt er Canal Digital leverandør af satellit-TV og dermed af den bedste og sikrest mulige TV-kvalitet, simpelthen fordi der ikke er nogen ukendte mellemled mellem TV-stationen og seerens TV-apparat. Der transmitteres simpelthen direkte til satellitten og derfra videre til modtagerens parabolantenne. Og den fordel har man naturligvis stadig, når man ser flow-TV med OnePlace boksen.

Men virkeligheden er jo, at de yngre og midaldrende seere i stigende grad vælger at se indholdet når de har tid og lyst, og ikke når TV-stationen tilfældigvis vælger at udsende det. Derfor er Canal Digitals oprindelige forretningsmodel under et voldsomt pres, og derfor har man nu valgt at tage det helt store skridt ind i fremtiden ved at satse på Google TV.

Canal Digitals nye løsning giver dog ikke adgang til eksempelvis HbbTV (DRs streaming-platform), TV 2 Play og Netflix. Især det sidste betragtes som en mangel, og der arbejdes derfor på at få en Netflix-aftale i hus. Men problemet er trods alt ikke så stort, for OnePlace har indbygget Chromecast, og man kan derfor caste indhold til TV'et fra eksempelvis en smartphone eller iPad.

Det er også bemærkelsesværdigt, at fjernbetjeningen ikke er baseret på infrarødt lys, sådan som det ellers er normen, men på Bluetooth. Man behøver derfor ikke at rette fjernbetjeningen mod boksen, når der er noget man vil indstille eller vælge. Ja det er faktisk sådan at boksen slet ikke behøver at stå fremme, men kan gemmes væk i en et skab.

Testresultat

Canal Digital OnePlace kommer først på markedet den 1. marts, og den boks som redaktionen har testet er faktisk kun en "prototype", for der vil utvivlsomt komme software-opgraderinger på stribe.

Men det har været uproblematisk at få gang i boksen, det har været nemt at finde rundt indholdsmenuerne, og billedkvaliteten har været formidabel. Det lykkedes mig også at få fjernbetjeningen koblet op, så den bl.a. kan klare tænd/sluk og indstilling af lydstyrken på mit TV. Og det hele klares med utroligt få knapper.

Jeg er dog også stødt ind i nogle drillerier, som måske skyldes at der endnu ikke er en egentig brugsvejledning – eller firmware-fejl som Canal Digital utvivlsomt er i gang med at rette. OnePlace får derfor mine varme anbefalinger – på forventet efterbevilling.


Gå tilbage


Canal Digitals nye OnePlace boks er baseret på den åbne Android TV standard, og den giver dermed adgang til 1.000 timers nyt indhold hver eneste dag. Boksen styres via Bluetooth, hvilket betyder at den ikke behøver at stå fremme, men kan gemmes i et skab.
Klik for større billede

Når man trykker på voice-knappen, så kan man søge efter indhold via stemmestyring. Dette er bl.a. en fordel ved søgning på Youtube.
Klik for større billede

Google-knappen giver nem adgang til Google Play og YouTube. Adgang til eksempelvis Netflix kan klares via boksens Chromecast-funktion og en ekstern enhed – smartphone, iPad eller computer.
Klik for større billede

Fakta om Canal Digital OnePlace

  • OnePlace er blandt Skandinaviens første TV-platforme baseret på Googles åbne økosystem, Android TV. Giver adgang til apps og spil fra Google Play
  • Fuld integration mellem flow-TV og streaming
  • Google stemmesøgning
  • Chromecast casting fra mobil, tablet og computer til storskærm
  • 4K og HDR parat
  • Anbefaler indhold, baseret på brugerens tidligere valg
  • Pris for nye kunder: 384 kr. 1 TB harddisk med plads til 500 timers optagelse kan tilkøbes for 1.080 kr.
  • Abonnement på Canal Digitals Family-pakke koster 555 kr/md.

    Tekniske specifikationer

    Tuner/Frontend:

  • 4 x DVB-S/S2/S2X tunere
  • Single cable LNB nødvendigt for at forsyne alle fire tunere
  • Universal LNB-hoved er understøttet, men kræver to kabler og er begrænset til to tunere
    Harddisk: 1 TB, SATA (optional)
    Inputs:
  • 2 x F-type input for DVB-S/S2/S2X RF
  • DC Power supply
    Outputs:
  • 1 x HDMI 2.0 (content protected med HDCP v1.4 og HDCP v2.2 til UHD)
  • 1 x SPDIF (optical)
  • 1 x 3.5mm jack (stereo audio)
    Connectivity:
  • Ethernet 10/100 Base-TX
  • Wi-Fi 2x2 802.11ac 2.4/5GHz
  • Bluetooth v4.1
  • 1 x USB 2.0
  • Internetforbindelsen skal være på mindst 10 Mbit/sek.
    Fysisk størrelse: Bredde: 260 mm, Højde: 40 mm, Dybde: 174 mm

  • > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

    sojle.php