Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

DFIs medie- og filmpolitisk udspil
Februar 2018
Filmstøtten skal øges
med 250 mio
Den digitale udvikling har nedført, at vi ser film og andre fortællinger i levende billeder på nye måder. Det Danske Filminstitut peger i sit oplæg på en række centrale indsatsområder som svar på de udfordringer, dansk film står over for.

– Der skal være dansk kvalitetsindhold dér, hvor brugerne er og bevæger sig hen, lyder budskabet fra Filminstituttets chef, Claus Ladegaard. – Derfor er fleksibilitet i den offentlige støtte til film og levende billeder et nøgleord i "Medie- & filmpolitisk oplæg 2019-2022", som vi netop har offentliggjort. Overordnet har oplægget fokus på at sikre indhold af kunstnerisk kvalitet og med kulturel værdi til alle borgere.

Oplægget tager afsæt i tre udfordringer, som dansk film står over for:

  • At styrke filmens værdi og kulturelle betydning
  • At følge med den digitale omstilling
  • At sikre finansieringen af dansk film

    Filmens værdi og kulturelle betydning refererer til dansk film som et fælles kulturelt fortolkningsrum for forskellige forståelser af vores eksistens, samtid og historie. Ifølge Filminstituttet skal støttesystemet indrettes, så det styrker dansk films kulturelle betydning for den enkelte og for samfundet.

    Nødvendigheden af digital omstilling skyldes en medievirkelighed, som er præget af ændringer i produktion og brugermønstre. Ifølge rapporten kræves der både fleksibilitet og mindre detailregulering i tildelingen af filmstøtte, samt en omstilling af filmformidlingen.

    Finansieringen af dansk film er faldende på grund af forandringer i indtægtsgrundlaget. Endvidere er konkurrenceforholdene på det digitale indholdsmarked udfordret af nye globale aktører. Der er derfor behov for øget finansiering og en styrkelse af indtægtsgrundlaget, hvis kvaliteten og mængden af danske fortællinger skal fastholdes.

    Filminstituttets oplægget er på 64 sider og kan downloades som pdf: Medie- & filmpolitisk oplæg 2019-2022A.

    Gå tilbage


  • Filminstituttets medie- og filmpolitiske oplæg er på 64 sider. Et af forslagene er, at støtten til dansk indholdsproduktion skal øges med 250 mio kroner, som skal finansieres af bidrag fra streamingtjenester, omlægning af licensmidler og via finansloven.
    Klik for større billede

    Filminstituttets forslag

  • Fleksibilitet og øget støtte til fiktionsfortællinger
  • Fleksibilitet i støtten til dokumentarfilm og -serier
  • Økonomisk styrkelse af Public Service Puljen, der fastholdes som selvstændig ordning
  • Etablering af en ny børn og unge-pulje
  • Sikring af filmhistorier fra hele landet og for alle
  • Styrket filmformidling
  • Digitalisering og tilgængeliggørelse af filmarven
  • Samlet foreslår Filminstituttet, at støtten til dansk indholdsproduktion øges med 250 mio. kr., som skal finansieres af bidrag fra streamingtjenester, omlægning af licensmidler og via finansloven.


    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

    sojle.php