Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

DR er både stolt og glad
Februar 2018
"Herrens Veje" fik
fem priser på en uge
Tre Robert-priser til "Herrens Veje" og to til "Arvingerne"! Det har især regnet med priser over "Herrens Veje", der sammenlagt har fået fem priser i ind- og udland.

– Om der decideret har været tale om mirakler, vil nogen nok stille spørgsmålstegn ved, skriver DRs Ja Dohrmann fra DR Presse, – men de seneste otte dage har behandlet Adam Prices DR1-dramaserie "Herrens Veje" rigtig godt!

– I sidste weekend fik serien TV-Prisen for at være årets bedste serie. I onsdags fik Adam Price Nordisk Film- og TV-Fonds store dramapris for "Herrens Veje", og sejrsrækken fortsatte, da Danmarks Film Akademi søndag aften uddelte Robert-priser for 34. gang.

– Knapt var festen i gang, før skuespilleren Ann Eleonora Jørgensen hentede en Robert for "Årets kvindelige hovedrolle i en tv-serie", og kort efter fik Lars Mikkelsen den tilsvarende pris for "Årets mandlige hovedrolle i en tv-serie". I "Herrens Veje" spiller de præsteparret Johannes og Elisabeth Krogh.

– For lige at toppe otte succesfulde dage rundede "Herrens Veje" også Robertfesten af med at blive årets tv-serie – for øvrigt i hård konkurrence med DRs egen "Arvingerne". Det er Kaspar Munk, der har instrueret "Herrens Veje", som Camilla Hammerich har været producent på.

– Serien vender tilbage på DR1 til efteråret, tilføjer Jan Dohrmann.

"Arvingerne"

Mikkel Boe Følsgaard fik prisen for "Årets mandlige birolle i tv-serie" for indsatsen som Emil i "Arvingerne III", mens Lene Maria Christensen leverede "Årets kvindelige birolle i tv-serie" for sin rolle som Solveig Grønnegaard i "Arvingerne III". Serien havde Maya Ilsøe som hovedforfatter, Heidi Maria Faisst som instruktør og Karoline Leth som producer.

En enkelt af priserne i tv-serie-kategorien ved Robertfesten gik ikke til DR. "Årets korte tv-serie" blev nemlig TV 2's julekalender "Tinkas juleeventyr" – produceret af Cosmo Film med Rasmus Kastberg som producer, Flemming Klem som hovedforfatter og Mogens Hagedorn som instruktør.

Gå tilbage


Lars Mikkelsen og Ann Eleonora Jørgensen modtog begge en Robert for deres præstationer i "Herrens Veje" (foto Tine Harden).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php