Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Vision Denmark
Januar 2018
Digital indholdsproduktion
skal være
en vækstindustri
Vision Denmark har fremlagt en strategi der skal skabe 2500 nye arbejdspladser og øge omsætningen med 3,8 mia kr i den digitale visuelle industri – bl.a. ved at tiltrække 1 mia kr i udenlandske investeringer.

Målet med erhvervsalliancen Vision Denmarks strategi er, at den skal sætte Danmark i en global førerposition inden for udvikling, anvendelse og eksport af digitalt visuelt indhold. Strategien blev præsenteret for erhvervsminister Brian Mikkelsen og hele den digitale visuelle industri ved et summit hos Nordisk Film i Valby med flere end 100 repræsentanter fra dansk film, tv, animation, spil og XR.

Erhvervsministeren meddelte i den anledning, at der inden for kort tid vil blive nedsat et politisk kultur- og erhvervs vækstteam, som skal kigge nærmere på strategiens konkrete forslag.

Øget omsætning og kapacitet

Alliancens centrale målsætninger er blandt andet at øge omsætningen med 3,8 mia. kr., skabe 2500 nye arbejdspladser og uddanne og kompetenceløfte 3.000 personer til at arbejde i den digitale visuelle industri og beslægtede industrier.

– Danmark har mere end 100 års erfaring med at skabe visuel historiefortælling, siger Jan Neiiendam fra Vision Denmark. – Det har resulteret i en digital produktion, som i dag bl.a. omfatter spillefilm, tv, drama og computerspil. Og det giver os gode muligheder for at forbinde danske producenter med 7,5 mia. kunder over hele kloden – kunder som brændende efterspørger visuelt indhold på deres små og store skærme.

– Vision Denmark vil forstærke branchen med ny viden, netværk, uddannelse og internationalt udsyn, og vi vil forene alle visuelle producenter i Danmark med andre brancher og nye teknologier. Ambitionen er, at Danmark bliver et kraftcenter for digital visuel vækst.

Yderligere information på cphfilmfund.us12.list-manage.com.

Gå tilbage


Vision Denmarks digitale mediestrategi blev præsenteret for erhvervsminister Brian Mikkelsen, Københavns kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld og hele den digitale visuelle industri ved et summit hos Nordisk Film i Valby (foto Tobisch og Guzzmann Photographers).
Klik for større billede

Erhvervsminister Brian Mikkelsen meddelte at der inden for kort tid vil blive nedsat et politisk kultur- og erhvervs vækstteam, som skal kigge nærmere på Vision Denmarks konkrete forslag.
Klik for større billede

Hvem er Vision Denmark?

Vision Denmark er etableret af organisationerne Interactive Denmark, Producentforeningen, Copenhagen Film Fund, Filmby Aarhus, Den Vestdanske Filmpulje, FilmFyn og The Animation Workshop/VIA University College.

Erhvervsstrategien for digital visuel vækst i hele Danmark er desuden udviklet sammen med mere end 50 private brancherepræsentanter inklusive virksomhedsledere, investorer og eksperter fra andre digitale virksomheder.

Vision Denmark inviterer i den kommende tid flere private og offentlige partnere til at indgå i og samarbejde med alliancen.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+