Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

DR-klassiker
December 2017
Lillebror på de
skrå brædder
Teater Vestvolden i Hvidovre har travlt med at gøre DRs Lillebror klar til en ny karriere som teaterskuespiller. Efter at have spillet på teatret, skal forestillingen landet rundt i bus.

Teater Vestvolden i Hvidovre er i samarbejde med DR Salg gået i gang med at udvikle børneteaterforestillingen "Lene og Lillebror", der efter planen skal have premiere den 24. marts 2018.

Sammen med filmklip, nyskrevet musik og sange vil skuespilleren Lene Hummelshøj og DRs smækbukse-beklædte dukke – styret af Ernesto Piga Carbone – tage nye generationer med tilbage til dengang, da far og mor eller bedstefar og bedstemor så "Kikkassen". Teatret vil fortælle en historie om at være barn før og nu, og forestillingen vil især egne sig til børn mellem tre og seks år og deres voksne.

En hyldest til Lillebror

– Det er med en vis ærefrygt at vi kaster os over arbejdet med en så velkendt figur, for det er vigtigt at Lillebror er, som folk husker ham, men vi prøver også at føre ham op til nutiden med vores stykke. Der er dog meget, der er som før. Lillebror kan stadig blive sur som i TV-programmerne, og han siger mærkelige ting som lastbilbus, leger indianer og klipper og klistrer, siger teaterchef Stephan Pollner.

Forestillingen bliver 40-45 minutter lang, og manuskriptet skal helst være klar i januar. Prøverne skal så efter planen gå i gang den 19. februar, så forestillingen er klar til at blive spillet fra 24. marts.

Kilde: dr.dk.

Gå tilbage


"Ingrid og Lillebror" havde premiere på DRs dengang enlige TV-kanal i 1966. Nu skal "Lillebror"-dukken optræde på Teater Vestvolden i Hvidovre. Lene Hummelshøj træder ind i stedet for Ingrid Skovgaard, som ikke længere lever.
Klik for større billede

Fakta

"Lene og Lillebror" kommer til at spille fra den 24. marts til den 29. april på Teater Vestvolden i Hvidovre, og man har allerede sat de første billetter til salg. Bagefter får hele landet chancen for at se forestillingen.

Teater Vestvolden er et egnsteater med egen teaterbus, som kommer over hele landet og også lige har været på Færøerne. Bussen rummer en teatersal, lyd, lys, teknik, scenografi og tilskuerpladser. Tanken er, at biblioteker, skoler, daginstitutioner og foreninger kan bestille "Lillebror"-forestillingen til at komme ud.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php