Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

DR Drama
Juli 2017
Forbrydelsen og Borgen
sælger i udlandet
Selv 7-10 år gamle DR-serier vækker stadig interesse i udlandet. DR Salg mener, at den stigende efterspørgsel er forårsaget af den Emmy, som DR fik sidste efterår.

Der er stadig stor interesse i udlandet for at vise DR's efterhånden 10 år gamle dramaserie "Forbrydelsen", som nu vil blive vist og genvist i Spanien og Frankrig. Og "Borgen", der har syv år på bagen, er netop blevet solgt til Spanien, mens Belgien, Holland og Luxembourg pønser på at give serien en repremiere, og Australien har planer om at genudgive den på dvd.

Bagkataloget

– Inden for de seneste måneder har DR Salg deltaget i både MIPTV-salgsmessen i Cannes og været med til at holde Scandinavian Screening i Reykjavik, siger salgs- og marketingchef Helene Aurø. – Og selv om vi selvfølgelig har hovedfokus på det nye, kan vi mærke, at der også er stor interesse for vores bagkatalog. Noget af forklaringen ligger utvivlsomt i, at DR i efteråret fik en Emmy for sin samlede dramaproduktion, for det har medført, at flere tv-stationer nu bare vil se alt hvad vi har.

– De ved, at serierne har fungeret og fået gode seertal i mange lande, og derved er det en god spiral, vi er inde i. Vi håber selvfølgelig, den bliver ved, siger Helene Aurø.

Gå tilbage


Sidse Babett Knudsen i rollen som Birgitte Nyborg overrumpler alle under afslutningsdebatten på TV1 – og det vil de udenlandske TV-stationer stadig gerne vise deres seere (foto Mike Kollöffel).
Klik for større billede

Selv om forbrydelsen mod Nanna er erklæret for opklaret, så er der stadig stor interesse i udlandet for Sarah, spillet af Sofie Gråbøl, der fortsætter efterforskningen på egen hånd (foto Tine Harden).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies