Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Jobskifte
Juli 2017
DFI skal have ny direktør
Det Danske Filminstituts administrerende direktør Henrik Bo Nielsen stopper efter ti år på posten.

Henrik Bo Nielsen har meddelt Filminstituttets bestyrelse, at han ønsker at fratræde sin stilling for at påtage sig en ny opgave som administrerende direktør for Museumskoncernen ROMU.

– Mine ti år som DFI-chef har været en periode, hvor der er opnået en lang række resultater for både Filminstituttet og for dansk film, siger Henrik Bo Nielsen. – Og det har været em periode med store teknologiske forandringer, fra analog til digital. Vi er gået fra relativt få støtteordninger til at dække næsten hele viften af billedbårne fortællinger, og også husets aktiviteter inden for formidling, forskning, museum og digital arkivering har undergået store forandringer.

– Nu er en række forhold omkring driftsøkonomi, organisation og et stort projekt vedrørende digitalisering af filmarven godt i vej. Det er derfor med nogenlunde god samvittighed, at jeg har ladet mig friste af nye opgaver som museumsdirektør for ROMU. Det omfatter ti museer og udstillingssteder med et varmt og stærkt engagement fra tre kommuner – det glæder jeg mig til at tage fat på.

Henrik Bo Nielsen fratræder sin stilling i det tidlige efterår. Bestyrelsen har besluttet at konstituere vicedirektør Claus Ladegaard som administrerende direktør, indtil der er fundet en varig løsning.

Gå tilbage


Henrik Bo Nielsen fratræder sin stilling som administrerende direktør for Det Danske Filminstitut for at overtage jobbet som museumsdirektør for ROMU (foto Robin Skjoldborg).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies