Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Samsung Gear 360
April 2017
360-graders
livestreaming i 4k
Med Samsung Gear 360 kan man videooptage begivenheder med 360-graders perspektiv og 4K-opløsning. Og takket være understøttelse af livestreaming kan man dele oplevelser med venner og familie overalt i verden, mens de sker.

– Med 2017-udgaven af vores Gear 360 kamera kan man invitere familie og venner til at være tæt på oplevelser, mens de rent faktisk sker, uanset hvor de er i verden, siger Ardelan Sohrevardi fra Samsung Tablets & Wearables i Norden. – Og man får en ekstra realistisk oplevelse, fordi optagelserne laves i 360-graders kvalitet.

– Med headsettet Gear VR kan virkningen forstærkes yderligere, så det nærmest opleves som om man er der selv.

Højere opløsning

Den nye version af kameraet er udstyret med to stk. 8,4 megapixel CMOS-sensorer, DRIMe5s billedprocessor og dobbelt Fisheye linser med lysstyrke f:2,2. Man kan derfor optage videoer i 4K-kvalitet, hvilket er et vigtigt fremskridt. Når man skal have "det hele" med, så er almindelig HD-opløsning nemlig for lidt – og 4K er såmænd stadig i underkanten...

Samsung understreger, at kameraet giver adgang til en bred vifte af redigeringsværktøjer, fotoeffekter og filtre. F.eks. kan man konvertere 360-videoer til standardformater for nemmere deling af indholdet.

Kompatibilitet

Den nye version af Gear 360 er kompatibel med en række tredjepartstilbehør og lagringsenheder. Og den er kompatibel med Samsung-produkter som den nye Galaxy S8 og S8+, Galaxy S7, Galaxy S7 edge, Galaxy S6 edge+, Galaxy S6, Galaxy S6 edge og Galaxy A5 (2017). Gear 360 er også kompatibel med iOS enheder herunder iPhone 7, iPhone 7 Plus, iPhone 6s, iPhone 6s Plus og iPhone SE. Og kameraet er kompatibelt med både Windows- og Mac-computere.

Samsung Gear 360 (2017) kommer i butikkerne og online fra den 5. maj. Pris 1.900 kr.

Gå tilbage


2017-udgaven af Samsung Gear 360 gør det muligt at livestreame 360-graders optagelser med 24 bill/sek og i 4k-kvalitet – dvs. 4096 x 2048 pixels. Man kan desværre ikke optage 25 bill/sek.
Klik for større billede

Med headsettet Gear VR kan 306-graders virkningen forstærkes, så det næsten opleves som man var der selv. Fremover behøver man derfor kun at sende et enkelt familiemedlem på udlandsferie, mens resten af familien får oplevelsen hjemme i stuen! Nå, spøg til side...
Klik for større billede

Fakta om Samsung Gear 360 (2017)


Samsung Gear 360 har to CMOS 8.4-megapixel Fisheye kameraer.
Billedeprocessor: DRIMe5s.
Videoformat: MP4 (H.265)-Dual Lens 4096 x 2048 (24fps)
Billedformat: JPEG, 15MP
Lydformat: MP3, M4A, AAC, OGG.
Codec: ACC.
Hukommelse: Op til 256 GB med microSD-kort.
Funktioner: Video, foto, time-lapse video, looping video, landskab, HDR, IP53 certificeret støv- og vandafvisende, kamera-mode og dobbelt/enkelt-linse-mode.
Netværksforbindelse: WiFi 802.11a/b/g/n/ac (2,4/5 GHz), WiFi Direct, Bluetooth v.4.1, USB 2.0 (type C).
Størrelse: 100,6 x 46,3 x 45,1 mm.
Vægt: 130 g.
Batteri: 1.160 mAh Li-ion.
Pris: 1.900 kr.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+