Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Det Danske Filminstitut
Februar 2017
Cinemateket viser
finske film
I anledning af 100-året for Finlands selvstændighed præsenterer Cinemateket nogle af højdepunkterne i finsk film – fra den ambitiøse 1922-stumfilm "Anna-Liisa" til det helt nye Cannes-hit "Den bedste dag i Olli Mäkis liv".

Instruktøren Aki Kaurismäki har siden 1980'erne været det største internationale navn i finsk film, men vores nordiske "naboland" har meget andet at se tilbage på end Kaurismäkis lakoniske humor. Det vil Cinemateket vise med en "100-års-serie", der præsenterer nogle af højdepunkterne.

Stumfilm

Stumfilmperioden var politisk set den mest turbulente tid i Finlands historie, da kampen for selvstændighed, opnået i 1917, blev efterfulgt af en blodig borgerkrig. Men intet af dette afspejlede sig i landets filmproduktion, selv om samme periode var en guldalder i finsk litteratur, musik og billedkunst.

Finsk film var dog allerede dengang populær i hjemlandet. For eksempel udsendte Suomi-Filmi fra 1919 en række ambitiøse værker – bl.a. "Anna-Liisa" var baseret på et skuespil af forfatteren og kvinderettighedsforkæmperen Minna Canth.

30'erne og frem

1930'ernes store håb var Nyrki Tapiovaara, der efter at have udsendt den klassiske "Juha" (1937) hentede inspiration i Paris' avantgarde-kredse. Hans værker fik stor indflydelse på efterfølgende generationer af finske filminstruktører.

"Den ukendte soldat" (1955), instrueret af Edvin Laine, er uden sammenligning den største publikumssucces i finsk filmhistorie. Filmen følger en deling soldater under Fortsættelseskrigen (1941-1944) mellem Finland og Sovjetunionen.

I Cinematekets finske filmprogram indgår endvidere detektivhistorien "Inspector Palmu's Error" (1960), instrueret af Matti Kassila. Den betragtes som en af de bedste finske film nogensinde.

Finnerne ser finske film

Finsk film har i de senere år genvundet sin popularitet på hjemmemarkedet med produktioner som Dome Karukoskis "The Grump" (2014), der solgte en halv million biografbilletter.

Den nationale markedsandel er nu oppe på omkring 30 procent. Og filmkunstens fremtid i De 1000 søers land synes at være i gode hænder hos bl.a. Juho Kuosmanen ("Den lykkeligste dag i Olli Mäkis liv", 2016) og Selma Vilhunen ("Little Wing", 2016).

Yerligere information dfi.dk.

Gå tilbage


I anledning af 100-året for Finlands selvstændighed viser Cinemateket i København bl.a. Aki Kaurismäkis Cannes-vinder fra 2002, "Manden uden fortid".
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies