Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Carl Th. Dreyer prisen 2017
Februar 2017
Vinderne er Puk Grasten
og Christian Tafdrup
Carl Th. Dreyer Prisen 2017 overrækkes i Cinemateket onsdag den 8. februar kl 15.00.

Carl Th. Dreyer Prisen uddeles af Carl Th. Dreyers Mindefond, og i henhold til fondens vedtægter gives prisen til "fortrinsvis yngre filminstruktører eller andre kunstnere indenfor filmbranchen som anerkendelse af en fremragende kunstnerisk indsats".

Mindeprisen går i år til instruktør Puk Grasten og instruktør og skuespiller Christian Tafdrup, som begge modtager den personligt onsdag den 8. februar kl. 15.00 i restaurant SULT i Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.

Mindefondens indtægter er baseret på en gave fra Dreyers datter, Gunni Dreyer, hvor en procentdel af indtægterne for Dreyers hovedværk "Jeanne d'Arcs Lidelse og Død", ifølge en juridisk aftale med distributionsselskabet Gaumont tilgår Mindefonden.

Begge årets prismodtagere får 25.000 kroner.

Fondens bestyrelse

Fondens bestyrelse består af afdelingschef Lene Halvor Petersen fra Det Danske Filminstitut og lektor emeritus Peter Schepelern fra Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.

Fakta om Carl Th. Dreyer Prisen og tidligere modtagere på Carl Th. Dreyer-sitet.

Kilde: DFI

Gå tilbage


Puk Grasten og Christian Tafdrup 0tildeles Carl Th. Dreyer Prisen 2017.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies