Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Ny strategi
Januar 2017
Nordisk Film
investerer i spilfirma
Danske Flashbulb Games er det første spilfirma, som Nordisk Films nye investeringsenhed, Nordisk Film Games, køber sig ind i. Flere investeringer forventes i løbet af året.

Film- og TV-branchen oplever nye udfordringer, for seervanerne er under forandring på grund af bl.a. streaming, og nye teknologier som f.eks. virtual reality er på fremmarch. Det sidste vil især blive værdsat af gamblerne, og det er nok medvirkende årsag til, at Nordisk Film nu investerer i den nordiske computerspilsbranche. Første skridt er købet af en del af det danske spilfirma Flashbulb Games. Der er tale om en samlet investering på op til ti mio. kroner.

10 års erfaring

Flashbulb Games blev grundlagt sidste år af Rune Dittmer, Ole Teglbjærg og Mikkel Thorsted. Men de har ti års erfaring fra spilfirmaet Press Play, som blev solgt til Microsoft.

Flashbulb Games har rettighederne til flere af de spil, som blev udviklet af Press Play – bl.a. "Tentacles: Enter the Mind", "Max: The Curse of Brotherhood" og "Kalimba". I øjeblikket arbejder Flashbulb Games på et nyt og ambitiøst spil, der har arbejdstitlen "Pioneers".

Flere investeringer

Nordisk Film Games, som den nye investeringsenhed er døbt, blev oprettet I 2016. Målet er i løbet af de kommende år at investere et trecifret millionbeløb i en række små og mellemstore computerspilsvirksomheder i Norden.

"Flashbulb Games har allerede lavet en række gode spil og firmaet arbejder på et nyt projekt, som vi synes er rigtigt spændende, siger Mikkel Weider fra Nordisk Film Games. – Det er vores første investering på det nordiske spilmarked, men vi forventer at kunne annoncere flere investeringer i løbet af 2017, og vi oplever generelt meget stor interesse fra computerspilbranchen.

Fokus på udvikling

Hos Flashbulb Games glæder Rune Dittmer sig over, at Nordisk Film bliver en del af ejerkredsen:

– Mu kan vi fokusere al vores energi på at udvikle vores nye spil, så det kan ramme det internationale niveau vi konkurrerer på, siger han. – Samtidig er det virkelig gode nyheder for hele branchen, at Nordisk Film begynder at investere i spilindustrien, som har savnet en seriøs investor i den klasse...

Gå tilbage


Flashbulb Games er i gang med at udvikle et spil med arbejdstitlen "Pioneers". Nordisk Film er gået ind i projektet som investor.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies