| Test: LED kameralys | December 2008 |
| Nu duer LED-lyset! |
|||||||
| LED-lys er fremtiden, men der har været problemer med især grønt farvestik. Vores test viser at der nu er styr på problemerne, så videofotografen kan udnytte LED-lysets særlige fordele.
Drømmen er en kameralampe der fylder minimalt, giver et jævnt, kraftigt lys og trækker så lidt strøm fra kameraets batteri, at man bibeholder en rimelig optagetid. Desuden skal lyset have en farvetemperatur der matcher dagslys, for man mister trods alt mindst lys når man korrigerer dagslys til kunstlys, og man har brug for det kraftigste lys udendørs hvor den lille kameralampe skal konkurrere med solen.
Det glade budskab er, at nu er drømmen blevet til virkelighed først og fremmest takket være den nye Dedolight MiniDLOB-LED. Men Swit har også et godt bud på det ideelle kameralys, og under alle omstændigheder har den kinesiske fabrik nogle interessante batteriløsninger til Sonys og Panasonics kameraer, med separat bøsning til strømfødning af kameralampen.
Gå test-artiklerne ved links |
DedoLight MiniDLOB-LED er her monteret på et Sony HDV-kamera. Lampen kan få strøm fra samme batteri som strømføder kameraet, og takket være den indbyggede styreboks med vippeled kan lyskilden hæves mere eller mindre over objektivet.
- Testvinder: Dedos LED-lys - Det billige alternativ er også godt - Systemlampe ![]() |
||||||